Hvor længe skal et anbragt barn have mulighed for at sagsøge kommunen for et overgreb eller svigt, der ikke er blevet reageret på?
Blandt Folketingets partier er der bred enighed om, at forældelsesfristen er for kort. Den lyder i dag på tre år fra det tidspunkt, hvor en kommune burde have grebet ind, og til sagen skal være indbragt.
Justitsminister Søren Pind (V) vil forlænge fristen på de tre år til først at gælde, fra barnet er fyldt 21 år.
Men hvorfor lige 21 år og ikke 25, 30 eller 35 år, spørger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, under torsdagens samråd med justitsministeren.
- Det er godt, at regeringen har taget initiativ og er i bevægelse på den her sag, siger Peter Kofod til Ritzau.
- Det har altid været vores ønske at fjerne forældelsesfristen helt, og det er også derfor, vi er interesserede i, hvorfor regeringen tager udgangspunkt i det 21. år.
- Man må holde sig for øje, at der kan gå rigtig mange år, fra overgrebet er sket, til offeret får mod til at tage sagen op. Det skal man have respekt for.
Ligesom DF vil Liberal Alliance, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten også fjerne forældelsesfristen helt. Dermed er der flertal uden om regeringen til at gå en hel del længere end justitsministerens forslag.
- Vi vil gerne samarbejde. Men der er hensyn at tage til forældelseskravene, siger Søren Pind under samrådet.
- Når nogen spørger, hvordan det kan være besværligt at føre en sag lang tid efter, er det jo fordi, at det er den svigtede, der skal bevise, at der er sket et svigt. Og det kan være overordentligt vanskeligt, så man risikerer at klynge sig til et urealistisk håb.
Torsdagens samråd er indkaldt efter en sag om to palæstinensiske søstre, der som voksne har lagt sag an mod Slagelse Kommune. Kommunen greb ikke ind, da søstrene fra 1999 til 2005 var anbragt i en plejefamilie, hvor de blev udsat for vold og overgreb.
/ritzau/
