Flest offentligt forsørgede bor på de danske øer

Af tallene fremgår det således, at mere end 28 procent af befolkningen på for eksempel Lolland, Langeland, Samsø, Bornholm og Læsø var på offentlig forsørgelse sidste år.

På danmarkskortet fra Danmarks Statistik skal man se mod kommunerne nord for København for at finde de steder, hvor færrest får forsørgelse fra det offentlige.

Ifølge tallene er der således mindre end 15 procent på offentlig forsørgelse i kommunerne Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Lyngby-Taarbæk.

Det samlede antal af personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse har været svagt faldende gennem de seneste to år. I 2012 var der 832.400 personer i gruppen, hvilket er 13.300 færre end året forinden.

Dagens Gossip