Flinke p-vagter får sjældnere tæsk

Det kan betale sig at sænke skuldrene og finde smilet frem, hvis man arbejder som p-vagt. For flinke p-vagter bliver sjældnere udsat for tæsk og trusler.

For få år siden kunne p-vagter i Københavns Kommune få selv de roligste gemytter til at ty til vold. I 2002 var der 65 overfald på p-vagter i kommunen.

Tallet er faldet år for år. I 2012 var det faldet til 17 tilfælde, skriver MetroXpress.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Direktør i Parkering København, Anders Møller, forklarer til avisen, at vagterne tidligere 'sjoskede rundt i grimme grønne uniformer'. Nogle sammenlignede dem med magtliderlige hjemmeværnsfolk. Det fik mange til at gå op i en spids.

- Der var et problem med p-vagter, som havde en attitude, der involverede dem i mange konflikter. De provokerede ubevidst, siger Anders Møller til MetroXpress.

I dag er p-vagter klædt i myndige blå uniformer, og de har også lært at nedtrappe konflikter.

- De fik lært at fortælle, at de er der for at skabe fremkommelighed og sikkerhed - ikke for at skabe penge i kommunekassen, siger Anders Møller.

Succesen har været så stor, at alle p-vagter i Malmø har været i praktik i København.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip