Flot top 10-placering til Thorbjørn Olesen

Olesen matchede på sin tredje runde Tiger Woods' flotte 66er og spillede sig helt op blandt kandidaterne til sejren.

En runde i 73 på fjerdedagen kunne dog ikke give dansk sejr, men det var alligevel nok til en fornem top 10-placering til Olesen, der sluttede på en syvendeplads i turneringen.

Arnold Palmer Invitational skulle egentlig have været færdigspillet søndag, men et vildt stormvejr tilsat kaskader af regn udsatte den afgørende runde til mandag, hvor Thorbjørn Olesen med tre bogeyer og to birdies langt fra var den eneste, der havde problemer på sidstedagen med at ramme det ypperste spil.

Ud over æren udløser syvendepladsen en pæn klatskilling til den 23-årige dansker, der kan sætte 207.700 dollar ind på sin sejrskonto, hvilket er tæt på 1,2 mio. kr.

Dagens Gossip

Dagens TV