Flovt: 22-årig mand legede med varebil i ny sne og kørte galt ved Vamdrup

En 22-årig mand blev tilsyneladende meget flov efter han i en varebil legede i nattens nyfaldne sne på Hjarup Byvej i Hjarup mellem Vamdrup og Kolding.

Under legen mistede han herredømmet over køretøjet og påkørte to parkerede biler i en indkørsel. Herefter stak manden af i varebilen.

- Men spor i sneen førte os frem til manden, fortæller Arno Petersen fra lokalpolitiet i Kolding til dagens.dk.

Uheldet skete kort efter midnat natten til torsdag. Politiet oplyser, at manden ikke var spirituspåvirket.

Dagens Gossip

Dagens TV