Flugtbil efter Vilks-skyderi er fundet på Østerbro

Skrevet af admin

14/02/2015

Mest læste i dag

En bil, der er efterlyst efter skyderi, er fundet på Borgervænget på Østerbro, oplyser Københavns Politi.

Bilen er formentlig blevet brugt som flugtbil af den eller de gerningsmænd, som lørdag kort før klokken 16 affyrede en byge af skud mod Krudttønden på Østerbro, hvor Muhammedtegneren Lars Vilks deltog i et debatarrangement.

Tre politifolk er såret i forbindelse med skyderiet. Deres pårørende er underrettet, og de er uden for livsfare. En uidentificeret person er afgået ved døden.

Politiet har tidligere lørdag oplyst, at gerningsmanden eller -mændene flygtede i en mørk VW Polo.

/ritzau/