Flugtbilist efterlyst: Sovende 16-årig blev kørt over

En 16-årig dreng fra Snedsted blev i nat påkørt af en bil i et usædvanligt uheld i Thisted. Drengen var nemlig så fuld, at han havde lagt sig til at sove midt på vejen, og her blev han ramt af en bil, som valgte at stikke af. Det skriver Nordjyske.

Den unge mand lå sovende på Hanstholmvej i en venstresvingsbane til Ringvejen, da en rød VW Polo kørte hen over hans fod.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Den røde Polo kørte videre fra uheldsstedet uden at bilisten gav sig til kende, og derfor efterlyser Midt- & Vestjyllands Politi nu bilen og føreren.

Den 16-årige dreng blev kørt til sygehuset, hvor man undersøger om han har brækket noget ved påkørslen.

Uheldet skete klokken 03.45 natten til onsdag.

Dagens Gossip