Fly cirkulerede over tåget lufthavn i timevis

Den tætte tåge gjorde det i morges umuligt for to fly at lande i Aalborg Lufthavn.

I flere timer cirkulerede over lufthavnen uden at kunne komme ned på landingsbanen.

Det skriver Nordjyske.

Flyene er fra selskaberne Jet Time og Norwegian. Det sidste måtte give op efter halvanden time og flyve tilbage mod Kastrup, fordi der ikke var brændstof nok i tanken.

Jet Time-flyet fik lov at lande klokken 9.45.

Alle fly, som har skullet fra lufthavnen er kommet i luften til morgen. Nogle dog med forsinkelser.

Et SAS-fly fra Århus til Aalborg valgte at aflyse afgangen på grund af tågen.

Dagens Gossip