Flygtningebåd med 75 flygtninge anløber Kolding

Skrevet af Elo Christoffersen

17/09/2013

Mest læste i dag

På fredag anløber en flygtningebåd med 75 flygtninge, hvor den lægger til kaj i Kolding og bliver der weekenden over.

Der er dog ikke tale om en rigtig flygtningebåd, men en kunstbegivenhed, der skal mane til eftertanke.

De mange flygtninge om bord er kobberskulpturer fremstillet af kunstneren, Jens Galschiøt fra Odense.

Advarsel mod pirattaxa: 20-årig mand mistede 5.000 kroner

Kunstbegivenheden er et resultat af et samarbejde mellem Landsforeningen Levende Hav og Jens Galschiøt. Det drejer sig om de mange flygtninge, der opholder sig i Europa, eller flygtninge, som banker på ”Europas dør”. Det er mennesker, som befinder sig i en uforskyldt, ekstremt ulykkelig og presset situation, hedder det sig i en pressemeddelelse.

Målet med ”Flygtningebåden Anton” er at gøre situationen nærværende for den danske befolkning.

Initiativtagerne ønsker at skabe en dialog om flygtninge. De ønsker, at borgerne stiller krav til politikerne og forlange, at de skal møde flygtningeproblemet i Europa med humanisme, menneskeværdighed og forståelse.

Læs også: U-noderne fylder igen kirkesalen på rekordtid

Du kan opleve en flygtnings rejse til Europa på egen krop. Det sker lørdag på havnen i Kolding mellem klokken 11 og 16. Her kan du møde DFUNK Outreach, der er en del af Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk. De vil fortælle om flygtninges forhold i Europa, og du vil have mulighed for at prøve asylspillet, som tager dig med på en flygtnings rejse til Europa.

Besøget i Kolding er betalt af Europa-nævnet og Kultur- og Fritidsudvalget i Kolding.