Det kan være en god idé at have fælles mål i kommunerne, der sikrer en mere ensartet integration af flygtningebørn i de danske skoler og daginstitutioner.
Men kommunerne skal fortsat have mulighed for at tage hensyn til de forskelligartede udfordringer, der kan være hos de enkelte grupper af flygtninge.
Det siger Andreas Kamm, generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp.
- Kommunerne kan have fælles mål i forhold til den overordnede integration i skoler og daginstitutioner, men med det som udgangspunkt skal man give plads til, at der kan være en forskellighed i opgaveløsningen.
- Det er værd at pege på, at der kan være forskellige behov i forhold til aldersgrupper, sårbarhed i forhold til traumatisering, nationaliteter, sprog og alt muligt andet, der gør, at det er lidt komplekst, siger Andreas Kamm til Ritzau og tilføjer:
- Der er ikke én standard for det her. Jeg tror, at styrken ligger i, at man tager udgangspunkt i den målgruppe, man nu har i en kommune.
Hans udmelding kommer, efter at landets lærere og pædagoger i Ugebrevet A4 efterlyser en national handlingsplan.
Med planen ønsker Danmarks Lærerforening og Bupl at sikre en ensartet modtagelse af de knap 15.000 flygtningebørn, der i år begynder i dansk skole, børnehave og vuggestue.
Ønsket om nationale standarder støttes af Uddannelsesforbundet, der blandt andet organiserer lærerne på sprogcentrene.
Kommunernes Landsforening forventer, at omkring 9000 flygtningebørn i år skal i skole, og næsten 6000 begynder i daginstitution.
Mens nogle kommuner opretter modtageinstitutioner, kommer børnene i andre kommuner direkte ud i de almindelige børnehaver.
Sprogundervisningen kan svinge fra otte til 18 lektioner om ugen, og nu har kommunerne fået lov til at slække på reglerne for, hvor mange børn der må være i en modtageklasse.
Når der ikke er nationale standarder, kommer den enkelte kommunes mere eller mindre pressede økonomi til at lægge niveauet, og det er opgaven for vigtig til, lyder det fra pædagogernes og lærernes fagforbund.
/ritzau/
