Regeringens netop indgåede aftale om en skærpelse af kravene for at opnå dansk statsborgerskab, kommer til at ramme flygtninge hårdest.
Det siger Anette Christoffersen, der er integrationschef i Dansk Flygtningehjælp.
- Det vil gøre, at statsborgerskab vil være meget langt ude i horisonten for nogle og helt uden for rækkevidde for andre, og det, synes vi, er meget beklageligt, siger hun.
Det er især kravet om sproglige danskkundskaber, som kommer til at ramme flygtningene. Sprogkravene hæves fra Prøve i Dansk 2 til Prøve i Dansk 3.
- Hvor Dansk 2 er inden for rækkevidde, så vil det tage væsentlig længere tid for flygtninge at opnå det niveau, som Dansk 3 kræver, siger Anette Christoffersen.
Hun undrer sig over, at regeringen med de nye regler ser ud til at skifte kurs.
- Der har været et fokus på, at flygtningene skulle hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Men det her er et anderledes incitament til at skulle sidde længere på skolebænken, siger hun.
Hun tror ikke, at de nye regler vil få færre til at søge om statsborgerskab, men hun ærgrer sig over, at der nu er færre, der vil opnå retten til et dansk pas.
- Det at opnå statsborgerskab har stor betydning for folk, der har opholdt sig i Danmark i lang tid, og som ønsker en fremtid for dem selv og deres børn, siger hun.
Regeringens aftale om de skærpede krav er mandag blevet indgået sammen med støttepartierne DF, De Konservative og Liberal Alliance samt Socialdemokraterne.
Ud over stramningerne i forhold til sprogkrav er kravene skærpet til selvforsørgelse og statsborgerskabsprøven, og desuden skal karantænetiden for at søge dansk statsborgerskab forlænges, hvis man har begået kriminalitet.
/ritzau/
