Kroaterne skal søndag, for første gang siden landet blev EU-medlem i 2013, stemme om et nyt parlament.
Og det sejrende parti vil stå over for store udfordringer.
Frem for alt ønsker de 4,4 millioner indbyggere, at den kommende regering får rettet op på en svag økonomi, men håndteringen af flygtningekrisen har også været et stort tema i valgkampen.
Meningsmålingerne tyder på en snæver afgørelse mellem den siddende centrumvenstre-regering under ledelse af premierminister Zoran Milanovic fra Socialdemokraterne og Den Patriotiske Koalition anført af det største oppositionsparti, HDZ, og dets leder, Tomislav Karamarko.
Det er især holdningen til de tusindvis af flygtninge og migranter, som strømmer ind i Kroatien, der skiller blokkene.
Siden midten af september er over 330.000 personer på flugt fra krig og fattigdom i blandt andet Syrien og Irak rejst ind i Kroatien.
Det har udløst krav fra HDZ om en skærpelse af kontrollen ved landets grænser.
For langt hovedparten af de mange migranter er landet en mellemstation på vejen mod Vesteuropa.
Kun et fåtal vælger at blive i Kroatien, et af EU's fattigste medlemmer, hvor arbejdsløsheden med 16 procent ligger et godt stykke over unionens snit på omkring ni procent.
Det højreorienterede HDZ, der især slår sig op på temaer om national identitet og familieværdier i det hovedsageligt katolske land, har beskyldt premierminister Zoran Milanovics koalitionsregering for "svag" ledelse under "migrantkrisen".
Ender søndagens valg med en sejr til HDZ, kan det dog ifølge politiske kommentatorer få vanskeligheder med at tiltrække tilstrækkelig med støtte fra mindre partier til at danne en stabil regering.
Det kan give den siddende regering chancen for at fortsætte. Også selv om Socialdemokraterne skulle få færre stemmer end HDZ søndag.
- Det er i øjeblikket svært at sige, hvilken side de mindre partier hælder til, sagde politisk analytiker Viseslav Raos til Reuters aftenen inden valget.
Premierminister Zoran Milanovic mener, at hans parti fortjener fire år mere ved magten, fordi økonomien, hvor turisme er hjørnestenen, er begyndt at vokse igen efter seks års recession.
/ritzau/Reuters
