Flypassager går amok, da stewardesser ønsker god jul

De fleste af os har en aversion, som kan få os op i det røde felt. De færreste af os går dog amok.

Men det gjorde en mandlig flypassager, som skulle fra New York til Dallas den 23. december. Det skriver New York Post.

Da manden viste sit boardingpass til en stewardesse, ønskede hun ham glædelig jul.

“Du burde ikke sige det, for ikke alle fejrer jul,” sagde manden

“Hvad skal jeg så sige?,” spurgte stewardessen

“Lad være med at sige ‘Glædelig jul!’,” råbte manden, før han strøg forbi hende.

Da manden kom ombord på flyet, blev han budt varmt velkommen af en anden stewardesse, som også ønskede ham glædelig jul. Det blev dog for meget for manden.

Han gav en råbende lektion til stewardesser og piloter om deres etikette. De prøvede at berolige ham, men uden held.

Manden blev eskorteret ud af flyet, mens resten af passagererne jublede og klappede.

Dagens Gossip

Dagens TV