Flyselskab ansætter hunde til at trøste bange rejsende

Hvis man gruer for kaos i lufthavnen, stressen over at skulle tjekke bagageind, igennem sikkerhedstjekket og måske endda lide af flyskræk og være forsinket… så kan rejsen godt virke ret uoverskuelig.

Det anerkender det amerikanske flyselskab United Airlines. Derfor har man nu via programmet United Paws ansat mere end 200 professionelt trænede “trøstehunde”. Det skriver Mentalfloss

Hundene har været til stede i lufthavnene i Chicago, Cleveland, Denver, Houston, Los Angeles, Newark og Washington.

De ankom den 21. december og vil fortløbende hilse på rejsende i vagtskift mellem klokken 9 og 13 og mellem 13 og 16.

- Forskningen viser, at bare det at klappe en hund frigiver oxytocin, hormonet, der er associeret med bånd og kærlighed, og det mindsker også niveauet af stress, hjælper os med at trække vejret lettere og sænker blodtrykket, siger dyrlægekonsulenten dr. Walther Woolf.

Læs også: Caféen åbner dørene om natten, så hjemløse hunde kan varme sig

Det er andet år i træk, at flyselskabet tilbyder afstressende hunde i lufthavnen. Sidste år var det en bragende succes.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip