Flyselskaber sagsøger 22-årig, som har fundet en måde at købe billige billetter

Aktarer Zaman fra New York lavede sidste år en hjemmeside, der gør det muligt for folk at købe billige flybilletter.

Det skriver Fox News.

Idéen bag sitet er, at man i stedet for at købe billetter til sin destination, får tilbudt de rejser, som mellemlander på sit bestemmelsessted.

I mange tilfælde gør det nemlig rejsen langt billigere, men den mulighed dukker ikke op på de andre, mere traditionelle, rejse-søge-sider.

Den idé er dog ikke faldet i god jord hos de to flyselskaber United Airlines og Orbitz, som nu har lagt sag an mod den unge mand.

Til grund for sagsanlægget lægger flyselskaberne, at hjemmesidens muligheder skaber “unfair konkurrence”, og lægger vægt på, at det ikke er lovligt at bestille rejser med henblik på at stå af midtvejs.

Aktarer Zaman er blevet sagsøgt for 75000 dollars, svarende til cirka 460.000 danske kroner, i tabt indtægt.

Ifølge Fox News havde den 22-årige website-indehaver hele tiden forventet, at der ville blive lagt sag an mod ham, men han mener ikke, at hjemmesiden og dens formål er decideret ulovlig.

Desuden, forklarer han, tjener han ikke penge på sin side, men har alene oprettet den for at hjælpe rejsende til at få de billigst mulige rejser, der er tilgængelige.

Dagens Gossip

Dagens TV