Flystyrt i Roskilde koster to mænd livet

Skrevet af Michael Lauritsen

06/03/2013

Dagens topnyheder

To personer har mistet livet, da de til aften styrtede ned med et privatfly ved indflyvningen til lufthavnen ved Roskilde.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi.

Omkring klokken 17.30 blev politi og brandvæsen tilkaldt til en såkaldt kontrolleret nødlanding i lufthavnen ved Tune, som ligger få kilometer sydøst for Roskilde.

Kort efter lød meldingen, at flyet - et mindre Cessna - var styrtet ned.

Vi har fundet to mænd i flyet, men deres identiteter kender vi ikke endnu, og derfor er de pårørende heller ikke underrettet, siger han og forklarer, at der er tale om et dansk-registreret Cessna-fly, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

Personalet i kontroltårnet på flyvepladsen er lige nu ved at blive afhørt af politiet.

Der skal kastes lys over, hvordan ulykken skete.

Havarikommissionen og politiets teknikere skal nu sikre tekniske spor, der kan være med til at opklare, hvorfor flyet styrtede ned.