Flyvende start for SAS app

I starten af april lancerede SAS sin app som giver adgang til billetbookning, check-in og sædevalg fra smartphonen. App’en er downloaded over 100.000 gange og har allerede ligget førstepladsen i Appstore. Med app’en fortsætter SAS arbejdet med at udvikle innovative løsninger, som gør rejsen enklere for kunderne.

- Vi er meget glade for den positive feedback vi har fået på app’en, som lige nu er hentet over 100.000 gange. Vi har modtaget meget ros fra kunderne, og det er yderst tilfredsstillende, siger Christina Ericsson, chef for digital salg, SAS.

SAS’ arbejde med at udvikle innovative løsninger stopper ikke ved første version af app’en.

- Vi vil fremover have skarpt fokus på udvikling af digitale tjenester, frem for alt de mobile, som et led i arbejdet med at forenkle rejsen for vores kunder, siger Christina Ericsson.

Ud over muligheden for at booke og købe flyrejser i tre enkle trin indeholder app’en følgende funktioner:

Check-in og sædevalg

Hente aktuelle boardingkort

Se status på bookede rejser

Betale eller del-betale med EuroBonus-point

Se EuroBonus-saldo

Se rejseinspiration

Se information om passagerrettigheder

App’en er fuldt tilgængelig for alle EuroBonus-medlemmer – lige over 3 millioner mennesker. Ikke-medlemmer kan ansøge om EuroBonus-medlemskab via app’en. Den er gratis at downloade i Appstore og Google Play.

Dagens Gossip

Dagens TV