FN i konstruktive forhandlinger med Iran om atomprogram

»Vi blev enige om at mødes igen 28. oktober, hvor vi vil indlede nærmere drøftelser om vejen frem i forhold til at løse de udestående opgaver,« siger Herman Nackaerts fra atomenergikommissionen ifølge AFP.

Irans repræsentant, ambassadør Reza Najafi, siger ifølge Reuters, at målet er at nå en aftale »så hurtigt som muligt«.

Atomenergikommissionen ønsker at undersøge, om Iran beriger uran med henblik på at udvikle atomvåben. Iran afviser beskyldningen.

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry og hans iranske kollega Mohammad Javad Zarif mødtes torsdag. Det var første gang, topledere fra de to lande mødes siden den islamiske revolution i Iran i 1979.

BNB

Dagens Gossip