FN: Nu skal Syriens kemiske våben udryddes

FN's Sikkerhedsråd har natten til lørdag dansk tid enstemmigt vedtaget en resolution om Syriens kemiske våben.

Resolutionen skal sørge for, at Syriens beholdning af giftgasser bliver udryddet, men den indeholder ingen automatiske sanktioner over for Syriens præsident, Bashar al-Assad, hvis han ikke holder, hvad han har lovet.

Både den amerikanske og russiske udenrigsminister understreger dog, at FN's Sikkerhedsråd er parat til at straffe Syrien, hvis resolutionen ikke bliver overholdt.

Det er første gang i den over to år lange borgerkrig, at FN's Sikkerhedsråd er nået til enighed om en resolution over for Syrien.

Sikkerhedsrådet har været splittet i spørgsmålet, da Assads nære allierede, Rusland, sammen med Kina flere gange har nedlagt veto mod resolutioner, der havde til formål at udøve pres på Syrien for at stoppe borgerkrigen.

De fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet - USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien - blev natten til fredag enige om et udkast til FN-resolutionen. Og alle 15 medlemmer stemte natten til lørdag ja til planen.

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, siger desuden, at man håber på at få arrangeret en fredskonference om Syrien i Geneve i midten af november.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip