FN opfordrer Sudan til ikke at lukke for Sydsudans olieeksport

»Sikkerhedsrådet opfordrer regeringerne i Sudan og Sydsudan til at opretholde dialog for at sikre fortsat transport af olie fra Sydsudan,« lyder det i en erklæring fra rådets 15 medlemslande.

Sudans regering har to gange udskudt en ordre om, at olievirksomheder i landet skal stoppe transporten af råolie fra Sydsudan gennem Sudans olieledninger til en eksportterminal ved Det Røde Hav.

På trods af trusler fra Sudan om at stoppe oliestrømmen fra Sydsudan er det endnu ikke sket. Ordren om at bremse olietransporten blev første gang udstedt i juni, efter at Sudans præsident, Omar al-Bashir, beskyldte Sydsudans regering for at yde opbakning til oprørsgrupper i nord.

Sydsudan blev uafhængigt fra Sudan i 2011, men landet er fortsat afhængigt af Sudans infrastruktur for at kunne eksportere råolien.

Olieeksporten er af afgørende betydning for Sydsudans økonomi, og de afgifter, landet betaler for at bruge nabolandets infrastruktur til eksporten, er af vital betydning for Sudans økonomi.

BNB

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip