FN: Over 60.000 er dræbt i Syrien

FN's menneskerettighedschef, Navi Pillay, siger, at antallet af dræbte i den syriske konflikt nu overstiger 60.000.

Hun baserer tallet på et fem måneder langt og omfattende studie af den syriske konflikt, der er foretaget på bestilling af FN.

Her fremgår det, at der fra 15. marts 2011 til 30. november 2012 er registreret 59.648 dræbte.

- Eftersom der ikke har været nogen afbrydelse af konflikten siden slutningen af november, så kan vi antage, at over 60.000 mennesker ved begyndelsen af 2012 er dræbt., siger Pillay.

Hun kalder tallet "chokerende".

/ritzau/Reuters

 

Dagens Gossip