FN sagsøgt for koleraudbrud på Haiti

FN har ifølge nyhedsbureauet Reuters tidligere afvist at imødekomme et krav på flere hundrede millioner dollars til Haitis koleraofre.

Koleraepidemien på Haiti har ifølge Reuters kostet mere end 8.300 haitianere livet og gjort mere end 650.000 syge siden oktober 2010.

»Haiti har i dag verdens værste koleraepidemi,« sagde advokaten Ira Kurzban, da han annoncerede sagsanlægget ved en pressekonference onsdag.

»Før disse begivenheder havde Haiti ikke kendt til kolera i 100 år. Kolera blev bragt til Haiti af FN-tropper,« sagde han ifølge Reuters.

Advokaterne kræver, hvad der svarer til mere end otte milliarder kroner i kompensation, som Haitis regering skal bruge til at bekæmpe koleraen og kompensere koleraofre for personlige tab.

I anklageskriftet hævdes, at det var FN-tropper fra Nepal, der bragte koleraen til Haiti efter jordskælvet i Haiti i 2010.

BNB

Dagens Gossip