FNs Sikkerhedsråd skal mødes om Syrien

FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, kritiserede tidligere på dagen, at det ikke er lykkedes det internationale samfund at sætte en stopper for de grusomheder, der udspiller sig i Syriens borgerkrig, der ifølge generalsekretæren har sat en ny plet på Sikkerhedsrådets omdømme.

»Vores kollektive svigt i forhold til at forhindre rædselsvækkende forbrydelser i Syrien i de seneste to og et halvt år vil forblive en tung byrde for FN og dets medlemslande,« sagde Ban Ki-moon ifølge nyhedsbureauet AFP ved et FN-møde om forebyggelse af folkemord.

Frankrig, Storbritannien og USA pressede tirsdag på for en resolution mod Syrien, der vil pålægge det syriske styre en række hårde konsekvenser, hvis styret ikke fralægger sig kontrollen over sine forbudte kemiske våben.

Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov, kaldte det imidlertid »uretfærdigt«, at Sikkerhedsrådet giver præsident Bashar al-Assad skylden for et meget omtalt kemisk angreb i forstæder til Syriens hovedstad, Damaskus, den 21. august.

Rusland har fremlagt en plan for USA om kontrol med Syriens kemiske våben, der skal diskuteres torsdag, når USAs udenrigsminister, John Kerry, mødes med Ruslands udenrigsminister og Den Arabiske Ligas særlige Syrien-udsending, Lakhdar Brahimi.

Dagens Gossip

Dagens TV