FOA går solo

Ifølge FOA vil parterne hente 12 milliarder kroner på effektiviseringer i de kommende år, hvilket ligger under »ambitionsniveauet« for organisationen, der repræsenterer 192.000 medlemmer primært i den offentlige sektor.

»Vi havde armene højt hævet, da regeringen i sit regeringsgrundlag havde medtaget en reform med fokus på tillid, faglighed, ledelse og afbureaukratisering i den offentlige sektor. Men vi fik hurtigt armene ned, da det viste sig, at regeringen havde opgivet tanken om den reform, som for alvor kunne ændre på de offentligt ansattes arbejdsdag,« siger FOAs formand Dennis Kristensen i en pressemeddelelse.

Selv om udmeldingen fra FOAs hovedbestyrelse træder i kraft ved årsskiftet, holder FOA en dør åben for et fortsat medlemskab af OAO, hvis de øvrige organisationer på det offentlige arbejdsmarked »kan diskutere sig frem til et fremtidigt bæredygtigt grundlag for OAO«.

OAO er en organisationer, der varetager interesserne for omkring 30 forbund med ansatte i den offentlige sektor. Organisationen opstod i 2007, som en fusion af Det Kommunale Kartel (DKK) og Statsansattes Kartel (StK).

Dagens Gossip

Dagens TV