Foa og HK hilser uddannelsesreform velkommen

HK:

- Jeg er grundlæggende glad for, at regeringen nu kommer med sit udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. De har alt for længe haltet bagefter, og jeg er tilfreds med, at det tegner til, at der kommer adgangskrav.

- Vi skal have styrket prestigen i erhvervsuddannelserne - og der gør vi kun gennem øget kvalitet og ved at gøre uddannelserne til et tilvalg blandt dygtige unge, siger HK's forbundsformand, Kim Simonsen.

- Når det er sagt, så er det vigtigt for mig, at der også findes en solid løsning for de mindre uddannelsesparate unge.

FOA:

Foa hilser intentionerne om en modernisering af erhvervsuddannelserne velkommen.

- Men jeg kan være bekymret for, at den kommende reform ikke vil forbedre, men decideret forringe den største erhvervsuddannelse herhjemme, nemlig social- og sundhedsuddannelserne, siger forbundsformand Denis Kristensen.

- De er en entydig succes i dag, både i forhold til voksenuddannelse og i forhold til integration.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV