Fodbold-chef udelukket 13 måneder efter dommerskub

Det sker efter, at det franske fodboldforbund har skærpet den karantæne, som Leonardo fik i slutningen af sidste sæson for at skubbe til en dommer. Leonardo fik i første omgang ni måneders karantæne, men den dom ankede den brasilianske PSG-boss, da han mente, at straffen var for hård.

Den beslutning skulle dog vise sig ikke at være et klogt træk. For nu er der afsagt dom i ankesagen, og Leonardos karantæne er sat op til 13 måneder.

Dermed må Leonardo ikke blande sig i officielle opgaver for Paris Saint-German, og han må heller ikke sidde på bænken under hovedstadsklubbens kampe, indtil karantænen udløber den 30. juni 2014.

Paris SG's sportsdirektør begik sin forseelse, da han skubbede dommer Alexandre Castro i en kamp mod Valenciennes d. 5. maj. Leonardo var utilfreds med, at dommeren havde udvist PSG-anfører Thiago Silva i første halvleg, og det fik ham altså til at skride til korporlig handling.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip