Fodboldhustru: Ibi tager søn med til Sicilien

I England har de et ord for dem: "Wags". At være kone eller kæreste til en højprofileret fodboldspiller kan nemlig være en jobbeskrivelse i sig selv.

Det må den danske tv-vært Ibi Støving også sande, efter at hendes forlovede Simon Makienok netop har skrevet kontrakt med det italienske fodboldhold Palermo på Sicilien.

Ibi Støving, som har sønnen Anakin fra et tidligere forhold, står nu foran et af sit livs største beslutninger: Skal hun følge sin kommende mand og flytte til Italien, eller skal hun blive i Danmark sammen med sin seksårige søn?

Den tidligere Go' Morgen Danmark-vært er tilsyneladende stadig i tænkeboks. Nogen offentlig udmelding om parrets fremtidige bopæl er der i hvert fald ikke kommet.

Til gengæld har den populære tv-vært lagt flere billeder på nettet af sig selv og Anakin på Sicilien, hvor de var taget ned i anledning af, at Makienok mandag fik sin nye spillertrøje overrakt af klubben.

På billederne ses en tydeligt glad og solbrun Ibi Støving, der poserer sammen med Makienok og sønnen Anakin.

- Mandag på Sicilien - efterfulgt af en blinkesmiley - er de eneste ord, der følger med billederne, som Ibi Støving har lagt på hendes og kærestens blog.

På ét foto ses Anakin i hestevogn, mens han på et andet spiller ludo med sin mor på en solbeskinnet sandstrand.

Ibi Støving og Simon Makienok mødte hinanden i august sidste år. Lørdag den 6. september siger de ja til hinanden ved et storstilet bryllup i København.

Se billederne af familien Støving og Makienok på Sicilien her: http://crystalkidbabyshark.com/mandag-paa-sicilien/

Newspaq

Dagens Gossip