Fodboldkommentatoren Jens Jørgen Brinch er død

Den kendte sportskommentator Jens Jørgen Brinch døde i nat efter mange års kamp mod kræft. Han blev 56 år.

Det bekræfter kollega, ven og journalist Niels Christian Frederiksen overfor BT.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Han skriver desuden på sin Twitter-profil:

- RIP Jens Jørgen Brinch. Jeg er ked af, at du ikke er blandt os mere. Tak for kampen, din gamle stridsmand, skriver avisen.

Siden 2006 kæmpede Jens Jørgen Brinch mod sygdommen, som sad i tarmene. Senere spredte kræften sig også til leveren og efterfølgende lymferne.

Det fortalte den populære fodboldkommentator i forbindelse med bogen "Sportens stemmer", hvor 13 sportsjournalister beretter om deres karriere til journalist Erik Nielsen. I interviewet til bogen fortæller Jens Jørgen Brinch:

- I 2010 gav lægerne mig den besked, at kræften er kronisk. Det har spredt sig til lymferne, hvorfra det er ukontrollabelt.

SE VIDEO: Fodboldkommentator Jens Jørgen Brinch er uhelbredelig syg

Tilbage i april måtte lægerne meddele, at de ikke kunne gøre mere.

- Lægerne har opgivet mig. Jeg har fået mange behandlinger gennem tiden, men min lever kan ikke klare mere, lød det fra Jens Jørgen Brinch til Ekstra Bladet.

Jens Jørgen Brinch er kendt for sit arbejde gennem årene for både DR, TV2 Sport, Tipsbladet og senest TV3 Sport. Han var med til at dække EM-triumfen i 1992, ligesom han også lagde stemme til Oddset-reklamerne.

 

Dagens Gossip