Fodboldrejser et hit hos Spies

Siden Spies for et år siden begyndte at sælge fodboldpakker til Premier League, har selskabet sendt hundredvis af danske fans til de britiske fodboldarenaer. Nu er selskabet klar til at frigive billetterne til den kommende sæson, der bliver ekstra interessant med flere nye trænere som for eksempel David Moyes i Manchester United.

Det er Spies’ direkte aftaler med blandt andet ligaens største klubber, som har gjort pakker med hotel og fodboldbilletter overkommelige i pris.

En nyhed i denne sæson er, at der vil være billetter til Manchester Citys topkampe på hjemmebane. Den helt store sællert lige nu er ”braget” på Liverpools Anfield Road den 31. august, hvor Manchester United kommer på besøg.

- For vores gæster har kombinationen af fodbold i verdensklasse og chancen for samtidig at nyde en storbyweekend i England været yderst attraktiv. At man desuden får chancen for at se nogle af verdens bedste fodboldspillere samt danskere i ligaen som Daniel Agger, Anders Lindegaard og Jores Okore, gør naturligvis oplevelsen ekstra spændende, siger Michael Jensen, som er produktansvarlig for Spies’ fodboldpakker.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - ALTID GRATIS NYHEDER

De fodboldpakker, som Spies sælger, gælder til hjemmekampe med udvalgte hold i Premier League, blandt andet de store klubber Liverpool, Manchester United, Manchester City, Chelsea og Tottenham. I pakken indgår to eller tre nætter på et tre- eller firestjernet hotel med central beliggenhed samt fodboldbillet.

Sidste års mest populære hold ifølge Spies’ gæster:

1. Manchester United

2. Liverpool

3. Chelsea

4. Tottenham

Dagens Gossip