Fodboldspiller er fængslet for vold mod modspiller

Normalt er det under selve kampen, at fodboldspillere strides og ryger lidt i totterne på hinanden.

Men efter en fodboldkamp i Kappel på Lolland lørdag eftermiddag valgte en 31-årig mand at tildele en modspiller et slag i ansigtet.

Det fortæller vagtchef Jens Frederiksen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

- Han afsoner i forvejen med en fodlænke, siger vagtchefen, som desuden nævner, at fodboldkampen havde været ganske banal og uden drama.

Ifølge politiet er den 31-årige tidligere dømt for vold. Han har efter lørdagens episode været fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved, hvor han søndag er blevet varetægtsfængslet indtil 5. maj.

Ifølge vagtchefen har det ikke været et hårdt slag, som den 31-årige tildelte modspilleren.

Men det var et slag, og det var mere, end man kan tillade sig at gøre over for en anden, lyder det fra Jens Frederiksen.

- Under normale omstændigheder var han aldrig blevet fremstillet, og der var måske kun blevet en lille voldssag ud af det.

- Men i og med at han har den fortid, som han har, så har han jo ikke lært noget af det, der er sket.

- Vi kan ikke have, at man går rundt og opfører sig sådan. Derfor tog vi det med stor alvor og valgte at køre sagen hele vejen igennem, siger vagtchefen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip