Fodboldtilhængere i masseslagsmål

Omkring 20 tilhængere af EfB og Fiorentina kom natten til torsdag i masseslagsmål i Skolegade i Esbjerg.

Kort efter klokken 2 fik Syd- & Sønderjyllands Politi en anmeldelse om slagsmålet.

- Men da vi nåede frem, var der kun en enkelt mand tilbage, der vist ikke helt havde opfattet, at slagsmålet var slut, siger vagtchefen til dagens.dk.

En 26-årig mand fra Esbjerg blev anholdt og taget med på politistationen, hvor han fik lov til at køle af. Senere på natten blev han løsladt med en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Dagens Gossip