Fødevarestyrelsen kiggede forbi: Møgbeskidt på bagerskole

Skrevet af Michael Lauritsen

06/06/2013

Dagens topnyheder

Der er en alvorlig løftet pegefinger til en af landets største bageruddannelser på Uddannelsescenter Holstebro, efter Fødevarekontrollen i fredags dukkede uanmeldt op.

Det skriver MetroXpress.

Ved kontrolbesøget blev der fundet insekter i rundstykke-maskinen. Surdej var emballeret i en ulækker sort sæk, og hævet dej løb ned på gulvet. Mælken var så sur og gæret, at kartonen var ved at eksplodere, og 10 liter fløde var for gammelt. Der blev også konstateret mug og skimmel på emballagerne i køleskabet, og der stod gammelt affald og opvask i bageriet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

- Det er ikke godt nok. Det er et slendrian. Det er jo sådan, at unge mennesker ofte springer over, hvor gærdet er lavest. Derfor er det lærernes ansvar at føre kontrol med hygiejnen. Derfor har lærerne ansvaret – ikke eleverne, siger Lars Mortensen, leder af bageruddannelsen i Holsterbro.

SE OGSÅ: Beskidt bager i Holbæk er nu ren

På Uddannelsescenter Holstebro uddanner man de bagere, som i fremtiden skal tegne bagerbranchens renommé. Lars Mortensen har efter kontrolbesøget sørget for, at der er kommet styr på hygiejnen.