Fødevarestyrelsen renser grillbar for anklage om dårlig mad

Fødevarestyrelsen var i dag på kontrolbesøg hos Golden Chicken i Låsbygade i Kolding.

Det var et ekstraordinært besøg, da en kunde havde anmeldt grillbaren for dårlig mad.

I følge anmeldelsen skulle en familie i Kolding lørdag have fået blandt andet pizza med fordærvet oksekød på. En familiefars datter og kone blev senere på aftenen syge af den mad de fik fra grillbaren. Det fik familien til at melde Golden Chicken til Fødevarestyrelsen.

En kontrol på stedet frifinder dog grillbarejer, Aras Omeri. Kontrollen gav ikke anledning til nogen anmærkninger og giver dermed stedet en glad smiley. Sidste kontrol var den 22. oktober, hvor der heller ikke var noget at bemærke.

Dagens Gossip