Fødselstal er det laveste i mange år

Danske kvinder føder færre og færre børn, viser det seneste fødselstal fra Danmarks Statistik.

13.572 børn kom til verden i årets tre første måneder, og dermed blev der født 3,7 procent færre nye borgere sammenlignet med samme kvartal året før.

Dermed skal man tilbage til tredje kvartal af 1987 for at finde et lavere fødselstal, oplyser Danmarks Statistik.

Samtidig var der også flere personer, der døde i de første tre måneder af 2013. 15.155 personer gik bort, og det er en stigning på ti procent, sammenlignet med første kvartal året før. Dermed var der flere mennesker, der gik bort i de første måneder af 2013, end der var nye, der kom til.

BNB

Dagens Gossip