Fødte på toilet uden at kende til graviditet

Hun var overbevist om, hun skulle bruge sine forældres toilet til noget helt andet, men kvinden endte i stedet med at føde sin søn. Det skriver The Daily Mail.

»Jeg pressede bare, og pludselig kom han. Jeg nåede lige at gribe ham, inden han faldt i toilettet. Jeg var virkelig chokeret,« siger Gaynor Rzepka til The Daily Mail om fødslen af sin lille søn, Olly-James, der vejede 2,9 kilo og var sund og rask.

Gaynor Rzepka insisterer på, hun ikke havde nogen anelse om, hun var gravid, fordi hun fortsatte med at have menstruation og kun havde taget en lille smule på i vægt. Hun fortsatte også sit job i et supermarked og havde en ti-timers vagt, dagen inden hun fødte. Hun løb også et halvmaraton fem måneder inde i graviditeten.

»Der var ingen tegn. Ingen morgenkvalme, ingen halsbrand og ingen smerter overhovedet. Jeg tog først på til jul og regnede med, det var en julemave,« siger Rzepka til The Daily Mail.

Dagens Gossip