Før var hun så stor, at hun måtte købe 2 flysæder – se hendes vilde forvandling

24-årige Amber Rose var en meget trofast gæst på de lokale grill- og pizzabarer i byen Harpenden i den sydøstlige del af England.

Kvindens store appetit for de usunde måltider fik vægten i badeværelset til at vise 158 kilo, og hun var tvunget til at købe to flysæder i ferierne.

- Jeg måtte bruge en forlænget sikkerhedsbæltet til min svulmende mave, hvilket var meget ubehageligt. Jeg kunne ikke foretille mig, hvordan det nogensinde skulle blive anderledes, siger Amber Rose til The Mirror.

Alligevel lagde Amber Rose først sine sundhedsfarlige spisevaner på hylden, da en person spurgte, om hun mon var gravid.

Læs også: Model taber sig 90 kg, efter hun fik besked på at købe en ekstra siddeplads ombord på fly

- Lige siden har jeg ikke set mig tilbage. Jeg skiftede til sunde måltider med lavt kalorieindhold, og så begyndte jeg at dyrke let motion, forklarer hun.

Afskeden med den fede junkfood var med til at forvandle kvindekroppen, der i dag vejer cirka 76 kilo, og Amber Rose har siden betalt tæt på 75.000 kroner for at få fjernet det overflødige maveskind.

 

- Nu er jeg blevet helt afhængig af at træne, hvilket jeg elsker helt vildt. Jeg har aldrig før følt mig så selvsikker, og jeg glæder mig til at gå i bikini til sommer, siger Amber Rose.

I flere måneder sparede hun op til den operation, der var med til at fjerne det løse hud på den tidligere store mave.

- Nu føler jeg ikke længere, at jeg skiller mig ud i mængden på grund af alle de forkerte årsager, siger Amber Rose og forklarer, at hun har været overvægtig siden teenageårene.

- Mine forældre var bekymrede, så de begyndte at tilberede sunde måltider, men jeg spiste bare snacks og usunde fødevarer, når de ikke så det, siger hun.

- Det har ikke været en nem rejse. Når man har vænnet sig til at spise usundt, så bliver det til normen, og det kan være svært at komme ud af disse dårlige vaner, forklarer Amber Rose. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

Dagens Gossip