Før X Factor finalen: Kaos ved generalprøven i eftermiddag

Som om nervøsiteten ikke er stor nok i forvejen, så var der ekstra pres på under eftermiddagens generalprøve før den store finale i X Factor 2013 i aften i Boxen i Herning.

Det blev nemlig ganske kaotisk, da Karoline måtte afbryde sin sang to gange.

Karoline skulle synge sangen "Det er her vi bor", men måtte opgive to gange.

Blot få sekunder inde i sangen første gang stoppede hun med at synge.

- Jeg kan slet ikke høre tracket, og der er en eller anden kliklyd, der forvirrer mig helt vildt. Undskyld, undskyld, men det er ok, jeg siger det nu, ikke?, spurgte Karoline produceren i følge DR.

Kort efter måtte hun også afbryde anden gang på grund af de tekniske problemer.

Først tredje gang gik alt som det skulle.

Wasteland havde ikek problemer, mes Chresten også blev sat på en prøve.

Under hans "Let go" forsvandt musikken pludselig, men han fortsatte, og fuldførte alligevel.

Lad os håbe alt går efter planen i aften.

Dagens Gossip