Først Jes Dorph og Paven: Langkilde pippede om DR-job for en uge siden

Journalister kæmper ofte om at komme først med de gode historier. Og måske var det Johannes Langkildes journalist-gen, der gjorde, at han på elegant vis lagde en lille føler ud Twitter forud for dagens historie om, at han forlader TV2 til fordel for DR.

Allerede for en uge siden tweetede nyhedsværten sådan:

- Først siger Jes Dorph op på TV 2, og nu kvitter Paven Vatikanet. Hvad blir' det næste? #VerdenErAfLave

I dag blev det så offentliggjort, at Johannes Langkilde skal være Danmarks Radios nye korrespondent i USA.

Langkildes plads på 19-nyhederne overtages af TV2 News-værten, Mikael Kamper.

Dagens Gossip