Første dansker ude af VM i Moskva

Stangspringeren Rasmus Wejnold Jørgensen er ude af VM i atletik, efter han ikke klarede sig igennem kvalifikationen.Danmark havde to danskere med ved VM i atletik i Moskva, men allerede lørdag er det antal blevet halveret. Stangspringeren Rasmus Wejnold Jørgensen klarede sig ikke igennem kvalifikationen.

Danskeren nåede over 5,25 meter i andet forsøg, men da barren blev sat op til 5,40 rev han ned tre gange i træk, og er dermed ude af VM, før det egentlig begyndte. Et lidt skuffende resultat for Rasmus Wejnold Jørgensen, som har sin personlige rekord på 5,65 meter.

Den anden dansker ved VM i atletik er 400 meter-løberen Nick Ekelund-Arenander. Han løber søndag morgen indledende runde.

Dagens Gossip