Første dopingplet på nyt hollandsk hold

Holdet har, sammen med det hollandske forbund (KNWU) bedt både ryttere og ansatte erkende en eventuel dopingfortid inden første april i år.

Her nægtede den 41-årige sportsdirektør Jeroen Blijlevens i en skriftilig erklæring at have haft noget med doping at gøre i sin tid som sprinter for det hollandske hold TVM i 90'erne. Men sportsdirektøren står nu til et ubehageligt møde med holdledelsen, da han er del i den dopingafsløring omkring Tour de France i 1998, som det franske senat offentliggjorde onsdag.

Den tidligere hollandske sprinter er det eneste hollandske navn på den liste af EPO-snydere, hvor også Bo Hamburger befinder sig.

Team Belkins kommercielle direktør Leon Brouwer oplyser over for cyclingnews.com, at holdet snarligt skal have et møde med Blijlevens og kort derefter vil udtale sig officielt.

Dagens Gossip

Dagens TV