Første fly er lettet fra Bruxelles-lufthavn siden angreb

Skrevet af admin

03/04/2016

Dagens topnyheder

Det første passagerfly er ifølge nyhedsbureauet AFP søndag eftermiddag lettet fra Zaventem-lufthavnen i Bruxelles.

Det er den første afgang med passagerer om bord, siden et bombeangreb 22. marts lukkede lufthavnen. Flyet skal til Faro i Portugal.

Senere søndag skal to passagerfly af sted til henholdsvis Torino i Italien og Athen i Grækenland.

Efter angrebet er sikkerheden i lufthavnen blevet skærpet så meget, at passagerer opfordres til at komme mindst tre timer før afgang.

Blandt andet skal både passagerer og bagage screenes i store hvide telte uden for lufthavnsbygningen, før de må gå ind.

/ritzau/