For første gang i 37 år: I dag lander rumfartøj på månen

Det rapporterer China Central Television (CCTV) ifølge Reuters.

Kinas Chang'e 3 er det første rumfartøj, som skal foretage en såkaldt blød landing på månen i 37 år. Med om bord er det soldrevne månekøretøj Yutu, hvilket på dansk kan oversættes til »Jadekaninen«. Ifølge de kinesiske myndigheder skal Yutu blandt andet indsamle månesten.

Det kinesiske rumfartøj blev i starten af december sendt ud i rummet fra Sichuan-provinsen i det sydvestlige Kina.

Dets forventede landingssted er et krater, der på latinsk hedder Sinus Iridum, og som også kaldes Regnbuebugten.

Hvis missionen lykkes, vil endnu en milepæl være nået i Kinas ambitiøse rumprogram, der har som mål at oprette en permanent rumstation inden 2020 og at sende et menneske til månen.

USA var de første til at have et rumfartøj på månen, og senest landede russerne med Luna 24 i 1976.

Dagens Gossip