Danske kvinder får igen flere børn. Fra 2013 til 2014 steg fertiliteten fra 1,67 til 1,69. Det er første gang i fire år, at de danske kvinder føder flere børn.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
At de danske kvinder får flere børn, hænger sammen med, at det lysner i økonomien, forklarer privatøkonom i Danske Bank Las Olsen.
- At fertiliteten steg lidt i 2014 i stedet for at falde som i de forudgående år er endnu et lille tegn på, at det går bedre med dansk økonomi, siger han.
I 2014 var fertiliteten 1,69, og det betyder, at hver kvinde vil få 1,69 børn, hvis hun føder samme antal børn, som danske kvinder i gennemsnit fødte i 2014.
Tilbage i 2008, da den økonomiske krise ramte landet, fødte de danske kvinder 1,89 børn i gennemsnit. Mens finanskrisen rullede over Danmark, faldt aktiviteten på fødegangene, og i 2013 var fertiliteten 1,67.
Men i 2014 fik danske kvinder altså lidt flere børn end året forinden.
Las Olsen forklarer, at der under økonomiske kriser er flere, der begynder på en uddannelse, hvilket kan få folk til at udskyde familieforøgelserne. Desuden kan det afholde folk fra at få børn, hvis de bor i en bolig, som de ikke ønsker at have børn i.
- Det er klart, at økonomisk usikkerhed også kan skabe bekymring for, om det nu er en god idé at få barn. Især hvis man er låst fast til en bolig, som prisfald gør det svært at komme ud af uden gæld, siger han.
De mindste fald i antallet af nyfødte børn per kvinde fra 2008 til 2014 skete da også i de områder af landet, som har været mindst ramt af økonomisk modgang.
Således er kvinder, der bor i Hovedstadsområdet og i Østjylland, ikke i samme grad afskrækket fra at få børn som kvinder på Bornholm, på Vest- og Sydsjælland og i Nordjylland, hvor antallet af nyfødte børn per kvinde er faldet mest.
København er dog stadig det sted i landet, hvor kvinderne får færrest børn. De københavnske kvinder fik 1,57 børn i gennemsnit i 2014, mens kvinderne i Vestjylland fik 1,91 børn, og det er dermed landsdelen med den højeste fertilitet.
/ritzau/
