Første implantering af verdens mindste pacemaker

Medtronic Inc., der står for avanceret pacemakerteknologi, annoncerer i dag sin første implantering i et menneske af verdens mindste pacemaker: MicraTM Transcatheter Pacing System (TPS).

Teknologien er blevet implanteret i en patient i Linz i Østrig, som en del af Medtronics globale kliniske forsøg. Micra TPS er en verdensomspændende forsøgsteknologi.

Micra TPS, som blot er en tiendedel af størrelsen af en konventionel pacemaker og på størrelse med en stor vitaminpille, implanteres direkte i hjertet via et kateter, som indføres i vena femoralis. Når den er på plads, fastgøres pacemakeren på hjertevæggen og kan flyttes, hvis det skulle være nødvendigt.

Miniatureteknologien kræver ikke brug af ledninger, "leads", for at blive forbundet med hjertet. Pacemakeren er fastgjort til hjertet via små tænder og giver elektriske impulser, som pacer hjertet via en elektrode nederst på pacemakeren.

Modsat nuværende pacemaker-implantater kræver Micra TPS-implantatet ikke et kirurgisk indgreb i brystet og etablering af en "lomme" under huden. Det eliminerer en potentiel kilde til pacemaker-relaterede komplikationer og eventuelle synlige tegn på, at man har en pacemaker.

Dagens Gossip