Første resultat: Gibraltar stemmer for at blive i EU

Skrevet af admin

24/06/2016

Mest læste i dag

Det første resultat fra torsdagens britiske EU-afstemning er kommet fra den lille enklave Gibraltar, hvor hele 96 procent har stemt for at blive i EU, viser officiel optælling.

Omkring 23.000 vælgere havde mulighed for at stemme i Gibraltar, og 84 procent benyttede den mulighed.

Ud af dem stemte 19.322 for at blive i EU, mens kun 823 stemte for at forlade unionen. Den lille enklave ligger i det sydlige Spanien.

Det endelige landsresultat ventes at blive betydeligt tættere, når alle kredse er talt op engang fredag morgen.

Der mangler i alt resultater fra 381 kredse.

/ritzau/