Førstegangskøbere må indstille sig på dyrere lån

Det kan blive konsekvensen af en begrænset brug af afdragsfrihed, som både nationalbankdirektør Lars Rohde og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) er fortalere for, skriver Berlingske.

Førstegangskøbere har ofte brug for at få finansieret mere end de 80 procent af boligens værdi, som realkreditselskaber kan tilbyde, og da efterfinansieringen er dyrere end realkreditlånet, kan det være en god idé at tage afdragsfrihed på realkreditlånet og bruge besparelsen til at afdrage ekstra på den dyre efterfinansiering.

Begrænses muligheden for afdragsfrihed, vil det ganske enkelt blive dyrere for denne gruppe at finansiere sit boligkøb.

»Ser man på de yngre boligejere med stort behov for efterfinansiering, er det sund fornuft at vælge afdragsfrihed op til de 80 procent og så afvikle den dyre gæld først. Sætter man grænsen ned til 60 procent, bliver det dyrere at være førstegangskøber. Det er ren matematik,« siger Karsten Beltoft, direktør i realkreditinstitutternes brancheforening Realkreditforeningen, der er modstander af, at man begrænser afdragsfriheden. Han frygter ligeledes, at man overregulerer realkreditsektoren.

Nationalbankdirektør Lars Rohde talte i går til Realkreditforeningens årsmøde og prikkede her til realkreditsektoren, som efter hans mening har været lidt for letsindig.

»Hvis jeg skal sætte det lidt på spidsen, vil jeg sige, at I faktisk har været lidt for imødekommende over for kunderne med jeres lånetyper. Her tænker jeg for eksempel på, at det har været muligt at få et rentetilpasningslån uden afdrag helt op til 80 procent af en boligs værdi. Dermed har kunderne fået meget attraktive lån, som til gengæld har påført institutterne øgede risici,« lød det i talen.

Han mener ikke, at en begrænset brug af afdragsfrihed, som han foreslår, får den store betydning for førstegangskøbere.

»Jeg synes ikke, at vi rammer dem. For jeg siger ikke, at vi skal afskaffe de afdragsfrie lån. Jeg siger heller ikke, at vi skal lægge meget bestemte grænser for det. Jeg siger, at det er klogt, hvis man sørger for, at lånene kan bevæge sig ned mod et lavere niveau. I min optik er et afdragsfrit lån op til 80 procent »no go«. Det mener jeg ikke, at man bør have,« siger han.

Også erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) bakker begrænset brug af afdragsfrihed op. Det vil gavne alle på længere sigt, mener hun, men erkender dog samtidig, at det bliver dyrere for førstegangskøbere.

»Jeg er meget optaget af, at vi får et stabilt boligmarked – også for de nye boligejere, der skal ind på markedet. Og det er klart, at med de restriktioner, vi gør gældende, vil det være sværere for nye boligejere at komme ind på markedet. Men det vil på sigt give dem en større stabilitet – og jeg er optaget af, at den stabilitet er der, så de også kender deres forpligtelse,« siger hun.

Hun opfordrer derfor de unge førstegangskøbere til at vente med at købe egen bolig, til de har sparet tilstrækkeligt op.

»Renten er så lav i dag, at man foretager en opsparing, før man går på boligmarkedet. Det vil sikre, at man ikke står i samme situation, som de unge boligejere, der for ti år siden optog et afdragsfrit lån, står i,« siger ministeren og henviser til de boligejere, hvis afdragsfrihed inden længe udløber. Dermed bliver de tvunget til at afdrage på deres gæld fremover, og det kan nogle af familiernes økonomi ikke holde til.

Også Lars Rohde opfordrer til, at de unge førstegangskøbere, hvis lån vil blive væsentligt dyrere, slår koldt vand i blodet.

»Så skal de måske heller ikke være på boligmarkedet, og så må man vente lidt og sørge for, at man sætter sig noget billigere med en mindre dyr bolig eller har opsparing med hjemmefra,« siger han.

Dagens Gossip