Føtex afviser kritik: Vi har ikke droppet julepynten for muslimers skyld

Føtex' Facebook-side har de seneste dage lagt væg til flere kritiske kommentarer, efter Fyns Stiftstidende kunne berette om anonyme ansatte i butikken på Vesterbro i Odense, der sagde, at der var skruet ned for julestemningen for at tækkes muslimer.

- Se så at få pyntet op, som I plejer. Der skal slet ikke tages hensyn til muslimerne. Kan de ikke lide pynten, kan de finde et andet sted og handle, skriver en.

Læs også: Borgere rørt: Muslimer giver 55.000 til julehjælp

Men det passer ikke, at Føtex forsøger at neddæmpe julen af religiøse hensyn. Man har dog skruet lidt ned for pynten, da kunder i en fokusgruppe mente, at det så for rodet ud, fortæller pressechef i Dansk Supermarked, Mads Grand, til tv2.dk.

Læs også: Frelsens Hær: Vi er kolde over for hyklerisk julehjælpskritik

- Vi plejer at få kritik for at pynte for tidligt og for meget. Det er lidt komisk, men må siges at være en svær balance at ramme, siger han.

Han fortæller videre, at så vidt han ved, har kæden aldrig modtaget klager over pynten fra muslimer.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip