Fogh hylder overdragelse af sikkerhed i Afghanistan

»Præsident Karzais meddelelse om at overtage ansvaret for sikkerheden i landet markerer de fremskridt, vi i fællesskab har opnået,« siger Anders Fogh Rasmussen i sin tale.

Så sent som tirsdag morgen meldes adskillige mennesker dræbt af en selvmordbombe i Kabul ramt af en selvmordsbombe. Professor i militære studier ved Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen kalder angrebet »strategisk planlagt« og et eksempel på »at der nu starter et slutspil i Afghanistan mellem regeringen og Taleban«. Men Anders Fogh Rasmussen er fortrøstningsfuld ved at overdrage ansvaret for sikkerheden til de afghanske styrker.

»For bare ti år siden eksisterede der ingen afghanske sikkerhedsstyrker. For fem år siden var der en brøkdel af, hvad der er i dag. Nu har Afghanistan 355.000 soldater og politifolk. Igen og igen har vi set dem håndtere både hurtigt og kompetent over for angreb,« siger han.

På et møde med den amerikanske præsident Barack Obama i slutningen af maj aftalte Anders Fogh Rasmussen et topmøde om sikkerheden i Afghanistan i 2014. Her vil man blandt andet diskutere, hvordan man fremadrettet kan optræne afghanske styrker.

»Mens afghanske styrke overtager ansvaret for sikkerheden, skifter NATOs opgaver fra kamp til support. Vi vil ikke længere planlægge eller lede kampaktioner. I 2014 er vores arbejde færdig. Nu starter et nyt kapitel, hvor vi vil assistere og træne de afghanske styrker,« siger Anders Fogh Rasmussen i sin tale.

Den afghanske præsident har i en tale ligeledes tirsdag meddelt, at han vil indlede fredsforhandlinger med Taleban i Qatar. Det kan være første skridt på vejen mod en våbenhvile i en krig, der har varet i 12 år.

Dagens Gossip