Folk, der hader homoer, har ofte disse utilregnelige karaktertræk

Det siger langt mere om mennesker, der er homofobiske, end at de blot ikke kan lide homoseksuelle.

Ny forskning blandt universitetsstuderende i Italien tyder på, at folk med negative holdninger om homoseksuelle også har en større tendens til at have psykotiske træk end mennesker, der accepterer folk, der tænder på nogen af samme køn. Det skriver LiveScience.

Resultatet betyder ikke, at homofober er psykotiske. Nærmere, at det er et personlighedstræk, som indebærer fjendtlighed, vrede og aggression mod andre.

Studiet antyder, at folk, som ikke accepterer homoseksualitet, har psykiske problemer.

- Studiet åbner en ny forskningsvej, hvor den virkelige sygdom at studere er homofobi, siger Emmanuele Jannini, der er medicinsk sexolog ved Rome Tor Vergata Universitetet.

Homofobi er tidligere blevet undersøgt flere gange. Nogle studier har peget på, at folk, der har negative reaktioner over for bøsser og lesbiske, ofte selv har lignende seksuelle lyster. Men ingen har tidligere kigget på det mentale helbred hos homofober.

Det italienske studie bad 551 italienske studerende mellem 18 og 30 år om at udfylde et spørgeskema om deres niveau af homofobi. Samtidig blev de spurgt om deres niveau af depression og angst.

De blev bedt om at vurdere, hvor enige de var i de enkelte statements rigtighed på en skala fra et til fem. De lød for eksempel “Homoseksuelle gør mig nervøse” eller “Homoseksuelle bør ikke arbejde med børn”.

Resultatet var overordnet, at jo bedre mentalt et helbred personen havde, des mindre sandsynlighed var der for, at vedkommende var homofobisk.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip