Det er ganske få beboere i landets udsatte boligområder, der har været udsat for vold, trusler eller chikane. Alligevel er de ofte mere utrygge end folk i resten af landet.
Det viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling. Specialkonsulent og medforfatter på undersøgelsen Lasse Kjeldsen har et bud på, hvad der holder utrygheden oppe:
- Hvordan man end vender og drejer det, er der langt flere beboere i de udsatte områder, der føler sig utrygge. Men vi kan samtidig se, at det er ret få beboere, der har været udsat for egentlige kriminelle hændelser.
- Så det tyder på, at det i højere grad er normbrud i det offentlige rum, der er årsag til utrygheden.
Hver femte beboer i udsatte boligområder er grundlæggende utryg, mens det kun gælder for hver tiende beboer i andre områder, viser undersøgelsen.
- Der er en højere forekomst af nogle kriminalitetsformer i de udsatte boligområder, men det er så få beboere, der er udsat for det, at det ikke kan være det alene, der giver den store utryghed, siger Lasse Kjeldsen.
- Det, der skaber en utryghed, er unge, der hænger ud og kommer med tilråb og hensynsløs knallertkørsel.
Undersøgelsen viser også, at beboerne i udsatte boligområder i næsten lige så stort omfang som i andre områder anmelder kriminalitet til politiet. Der er altså ikke et mørketal for kriminalitet, politiet aldrig hører om.
Det er kommet bag på Køge Kommune, der længe har drøftet med politi og beboere i det udsatte boligområde Ellemarken, at folk ikke tør gå til politiet, fortæller centerchef ved Center for Dansk og Integration i Køge Kommune, Ulf Lolk Larsen:
- Vi har oplevet, at debatten om mørketallet faktisk har spredt en usikkerhed og utryghed, fordi folk troede, at der var mere kriminalitet, end statistikkerne viste.
- Hvis det er den fortælling, der spreder sig blandt beboerne, er det jo med til at holde utrygheden oppe.
Utrygheden er på et år faldet fra 31 til 19 procent i Ellemarken.
/ritzau/
